Hvorfor sponsorere en hjertestarter

Mange virksomheder vælger at sponsorere en hjertestarter. Der er mange årsager til, at virksomheder gør dette. For virksomheden er et sponsorat bl.a. en god måde at blive bemærket i lokalsamfundet. Herudover bor mange medarbejdere i nærheden af deres arbejdsplads, derfor kan en hjertestarter være med til at redde en medarbejders liv. Men den vigtigste årsag til, at mange virksomheder sponsorerer en hjertestarter, er for at redde liv og hjælpe deres lokalsamfund.

 

Skab en profil i lokalområdet

For mindre og mellemstore virksomheder, er det vigtigt at blive bemærket i lokalområdet. Hvis virksomheden har et godt omdømme, så er beboerne i området, mere interesseret i at arbejde for virksomheden og benytte sig af virksomhedens ydelser. Dette gælder både for virksomheder, i storbyen og virksomheder i mindre landsbyer. Ved at sponsorere en hjertestarter i lokalområdet får jeres virksomhed et godt omdømme, hvilket kan trække flere kunder til.

 

Gør jeres by til en livredder by

Her hos Hjertestartnu kalder vi alle byer med en hjertestarter for en livredder by. Det er vores mål at gøre alle byer til en livredder by. Når der hænges en hjertestarter op i jeres by, registreres byen i hjerteregistreret, så alle danskere ved, at I har en hjertestarter i byen. Det er vigtigt, at alle byer har en hjertestarter; dette gælder både landsbyer såvel som storbyer. En af årsagerne til, at det er vigtigt med livredder byer, er pga. de såkaldte ”døde zoner”. Dette er områder i Danmark, hvor det kan tage op til 10 minutter før, at ambulancen ankommer. 10 minutter lyder måske ikke som lang ventetid, men når en person rammes af hjertestop, er det vigtigt at der ydes førstehjælp, og at en hjertestarter benyttes inden for få minutter. Hvis den ramte ikke modtager hjælp inden for få minutter, risikerer personen at få varige hjerneskader og i værste tilfælde død.

 

Er én hjertestarter nok?

Det kan selvfølgelig være, at I allerede har en hjertestarter i lokalområdet. Desværre er én hjertestarter sjældent nok. Når en person rammes af hjertestop, skal der helst bruges en hjertestarter inden for 1 til 3 minutter. Hvis der kun er én hjertestarter i området, så er der mange mennesker, der ikke kan få hjælp i tide. Dette er en af årsagerne til, at nogle hjertestartere er placeret inden for kort afstand af hinanden. Nogle steder - ofte i større byer - placeres en hjertestarter mellem 100 meter og 500 meter fra en anden hjertestarter. Det er helt bevidst, at vi placerer hjertestarterne så tæt op af hinanden. Hvis en person rammes af hjertestop, kan 500 meter nemlig være forskellen mellem liv og død.

 

Sådan bliver virksomheden krediteret for sponsorater

Hvis I vælger at sponsorere en hjertestarter, skal jeres virksomhed selvfølgelig krediteres for dette. Derfor kommer alle virksomheder, der har sponsoreret hjertestarteren, op på en sponsortavle. Denne sponsortavle hænges op ved siden af hjertestarteren, så alle beboer kan se, hvilken hjertestarter I har været med til at opsætte. Herudover sørger vi for at nævne jeres virksomhed på vores facebookside, så alle hjertestartsinteresserede danskere kan se, at jeres virksomhed er en ansvarlig virksomhed, der hjælper lokalområdet. Alle sponsorer modtager et livredderbevis, hvilket er et certifikat, der bekræfter at jeres virksomhed er en livredder virksomhed, der har støttet projekt Start et hjerte, red et liv. I bestemmer selv, hvad I bruger dette certifikat til. I kan bl.a. lægge certifikatet op på jeres hjemmeside, eller hænge det op på væggen i virksomheden. Så kan alle jeres kunder se, at I går ind i kampen mod hjertestop.

 

Topsponsor, hovedsponsor eller sponsor – I vælger selv, hvad I vil være

Vi har som udgangspunkt tre sponsorater, I kan vælge mellem: Topsponsor, hovedsponsor og sponsor. En topsponsor er en virksomhed, der sponsorerer med 5.000 kroner eller mere ekskl.moms. Alle topsponsorere kommer øverst på sponsortavlen, hvor virksomhedslogoet vises med størrelsen 10x15 cm. Hovedsponsorerne er alle sponsorer, der har sponsoreret med 2.500 kroner ekskl. moms. Hovedsponsorerne står midt på sponsortavlen, og deres logo vises i størrelsen 5x10 cm. Hvis virksomheden støtter med 1.000 kroner ekskl. moms, bliver I en traditionel sponsor. I kommer stadig op på sponsortavlen, men virksomhedens logo vises ikke. I stedet vises virksomhedens navn på sponsortavlen med en størrelse på 1,5 cm.

Alle sponsorer bliver selvfølgelig nævnt på vores facebookside lige meget, hvilket sponsorat I vælger. Hvis I ikke ønsker at blive nævnt på facebook eller komme op på sponsortavlen, er det også muligt at støtte anonymt.

 

Mere end blot en hjertestarter

Hvis I vælger at støtte en hjertestarter med et sponsorat, så skal jeres virksomhed ikke tage sig af opsætning osv. Vi sørger for, at hjertestarteren hænges op, og den kommer til at hænge i et hjertestarterskab af høj kvalitet. Dette skab beskytter hjertestarteren mod vind og vejr, derfor er i altid sikre på, at hjertestarteren virker som den skal. Herudover medfølger der en udvidet serviceaftale til hjertestarteren. Med en udvidet serviceaftale tager vi os af vedligeholdelse og servicering af hjertestarteren. Vi sørger bl.a. for at sende pads og batterier, når disse skal udskiftes. En udvidet serviceaftale fungerer også som en forsikring. Hvis hjertestarteren skulle gå i stykker eller blive stjålet sørger vi for, at I får en ny hjertestarter.

 

Ring og hør om der er en indsamling i dit lokalområde

Hvis du gerne vil støtte med et sponsorat, er du velkommen til at kontakte os for at høre, om der er et projekt i dit lokalområde. Vi holder løbende indsamlinger til hjertestartere i hele Danmark, og du kan altid anmode om at få startet et projekt i dit lokalområde. Du kan kontakte os på telefon 26 82 82 67 eller på vores mail kontor@hjertestartnu.dk, hvor vi står klar til at besvare henvendelser alle hverdage.

 

Start et hjerte, red et liv – Bliv sponsor i dag

Lad os kontakte dig

  • Hjertestartnu IVS

  • ​Provstegade 4, 2 sal 8900 Randers C

  • CVR: 39 41 36 55

  • +45 26 82 82 67