Hjertestarterskabe – God kvalitet til gode priser 

Med et hjertestarterskab er du sikker på, at din hjertestarter nemt kan spottes af personer i nærheden. Derved bliver din hjertestarter nemt tilgængelig, hvilket sparer dyrebar tid i forbindelse med genoplivningen.

Vi sælger både hjertestarterskabe til udendørs og indendørs brug. Men fælles for alle vores skabe er, at de er af høj kvalitet. Du kan købe et nyt skab til din hjertestarter nemt og sikkert gennem vores webshop. Hvis du gerne vil vide mere om hjertestarterskabe, så læs vores guide i bunden af siden, eller kontakt os på mail kontor@hjertestartnu.dk og telefon +45 26 82 82 67.

Gør din hjertestarter tilgængelig - køb dit nye hjertestarterskab i dag

Alle priser er Inkl. Moms

Et hjertestarterskab øger synligheden

Den vigtigste årsag til at købe et hjertestarterskab, ligegyldigt om det skal hænge inden- eller udendørs, er tilgængelighed og synlighed. Når hjertestarteren hænger i et skab på væggen, så er den væsentlig mere synlig sammenlignet med en hjertestarter, der ligger løst. For at fremme synligheden er de fleste hjertestarterskabe fremstillet i en grøn farve med det velkendte hjertestartersymbol (et hjerte med et lyn i midten). Herudover er de fleste skabe også udstyret med lys og alarm. Lyset sørger for, at hjertestarteren kan ses om natten. Alarmen, der starter når skabet åbnes, sørger for, at alle i nærheden bliver opmærksomme på, at der er sket et hjertestop.

 

Et hjertestarterskab øger tilgængeligheden

Et hjertestarterskab har ligeledes den fordel, at det øger tilgængeligheden, da hjertestarteren får en fast plads.  Hvis skabet til hjertestarteren for eksempel er placeret på en arbejdsplads, vil medarbejderne gå forbi den flere gange dagligt. Dette medfører, at de helt instinktivt ved, hvor hjertestarteren befinder sig, når den skal bruges. Hvis hjertestarteren derimod ligger løst, bliver den hurtigt flyttet, hvilket kan skabe forvirring, når den skal tages i brug.

Dette gør sig ligeledes gældende i private hjem. Mange køber en hjertestarter til hjemmet, men glemmer at aftale en fast plads til den. Dette kan have katastrofale konsekvenser, når hjertestarteren skal benyttes, da den kan være svær at finde. Derfor giver det også god mening at have et hjertestarterskab i private hjem.

Inden du beslutter dig for at købe et hjertestarterskab, bør du overveje, om det skal hænge inden- eller udendørs.

Udendørs hjertestarterskabe – Hjertesikkerhed 24 timer i døgnet

Hvis du vil have din hjertestarter udendørs, skal du købe et udendørs skab til din hjertestarter. Vi anbefaler som udgangspunkt, at vores kunder vælger denne løsning. En udendørs hjertestarter har nemlig en række fordele sammenlignet med en indendørs. Når din hjertestarter hænger i et udendørs hjertestarterskab, er den tilgængelig for alle 24 timer i døgnet. Dette er ekstremt vigtigt, da størstedelen af alle hjertestop sker uden for arbejdstiden. Hvis hjertestarterskabet hænger på den anden side af en låst dør, så kan personer bogstavelig talt få et hjertestop lige foran hjertestarteren, uden at den kommer i brug. Et udendørs hjertestarterskab sikrer derfor, at der er hjertesikkerhed 24 timer i døgnet.

Temperaturen i et udendørs hjertestarterskab

Alle vores udendørs hjertestarterskabe er i stand til at regulere temperaturen, og mange hjertestarterskabe kan håndtere helt ned til -20 (i nogle tilfælde -40) graders frost. Selvom de fleste hjertestartere fra vores webshop, kan tåle meget hede og frost, så risikerer du stadig, at hjertestarterens elektroder og batteri tager skade, hvis de konsekvent bliver udsat for ekstreme temperaturer. Både frost og hede kan nemlig medføre, at elektroderne mister sine klisterevner, og at batteriet bliver defekt. I bedste fald medfører dette, at du ofte skal skifte elektroder og batteri, hvilket hurtigt kan blive en dyr fornøjelse. I værste fald, risikerer du, at din hjertestarter ikke virker, når du tager den i brug.

Nogle hjertestarterskabe, såkaldte varmeskabe, er kun i stand til at opvarme skabet i tilfælde af frost. Hvis du køber sådan et skab, er det vigtigt, at det hænger på en væg, som vender mod nord. Derved bliver hjertestarterskabet ikke udsat for ret meget sol. Hvis du ikke har en nordvendt væg, bør du købe et hjertestarterskab, der kan ventilere og afkøle skabet.

Holdbarheden på et udendørs hjertestarterskab

Hjertestarterskabets holdbarhed er også relevant. Mange billige hjertestarterskabe, som skal hænge udenfor, går hurtigt i stykker. Vi ser ofte, at hjertestarterskabe i billigt plastik bliver bøjet og ude af stand til at lukke ordentligt. Dette medfører, at hjertestarteren bliver udsat for vand, regn, sne og slud, hvilket i sidste ende ødelægger den. Derfor er det bedre at betale lidt ekstra, for at få et hjertestarterskab, der enten er produceret i meget hårdt plastik eller rustfrit stål. Derved får du et hjertestarterskab, som kan holde de næste mange år i fremtiden.

Hjertestarterskabets pris

Udendørs hjertestarterskabe kan fås i næsten alle prisklasser. Fra de billigste skabe, der ikke koster mere end et par tusind kroner, til de dyreste skabe, som koster langt over 10.000 kroner. Men som vi tidligere har nævnt, så kan et billigt hjertestarterskab hurtigt blive en dyr fornøjelse, hvis det ikke beskytter din hjertestarter korrekt eller hurtigt går i stykker. Dette betyder dog ikke, at du skal købe det dyreste skab på markedet. Det handler alt sammen om, hvor hjertestarteren skal placeres. I Danmark bør et skab, som kan modstå ned til -20 grader være rigeligt. Skal hjertestarteren derimod være tilgængelig i Norge eller Sverige, hvor temperaturen om vinteren sagtens kan være -30 grader, så burde du måske købe et skab, som kan klare -40 grader.

Indendørs hjertestarterskabe

Indendørs hjertestarterskabe anbefaler vi kun i meget specifikke tilfælde. Hvis du for eksempel har en meget stor kontorbygning, kan det måske være nødvendigt både at have indendørs og udendørs hjertestartere. De fleste, som ellers køber et indendørs hjertestarterskab, gør det på grund af prisen. Som udgangspunkt er indendørs hjertestarterskabe væsentligt billigere end udendørs skabe. Men ligesom med udendørs hjertestarterskabe, så bør du stadig overveje kvaliteten. De billigste indendørs skabe kan koste under 1.000 kroner. Men de er ofte skrøbelige og har hverken alarmer eller lys. Kort sagt er de sjældent mere brugbare end et pænt toiletskab.

Hjertestarterskabe og strøm

De fleste hjertestarterskabe skal have strøm. Nogle hjertestarterskabe bruger batterier, mens andre er tilknyttet et strømstik. Dog koster de sjældent mere end 200-300 kroner om året i strøm. Derfor burde det ikke være hjertestarterskabet, som vælter dit strømbudget.  

Køb dit nye hjertestarterskab

Med ovenstående guide skulle du gerne være klar til at kunne vælge det hjertestarterskab, som passer til lige netop dit behov. Hvis du har yderligere spørgsmål, så kontakt os via mail kontor@hjertestartnu.dk eller på telefon +45 26 82 82 67.

Gør din hjertestarter tilgængelig – bestil et hjertestarterskab allerede i dag.

Lad os kontakte dig

  • Hjertestartnu IVS

  • ​Provstegade 4, 2 sal 8900 Randers C

  • CVR: 39 41 36 55

  • +45 26 82 82 67